Briocher
16 stk.

Vær opmærksom på, at briocherne skal hæve 10-12 timer!!!

15 gr. Gær
1 dl. Vand
300 gr. Mel
½ tsk. Salt
1 tsk. Sukker
1 Fed hvidløg
2 spsk. Friskreven parmesanost
4 Æg
250 gr. Smør
(smør til formene)

Kom vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel, salt, sukker, presset hvidløg og friskreven parmesanost.
Rør æggene i et ad gangen. Dejen skal æltes længe og være elastisk. Rør smørret blødt (ikke smeltes) og rør det i dejen. Rør dejen glat. Dæk dejen tæt til med plastfolie og sæt den til hævning i køleskab 10-12 timer.

Efter den langsomme hævning, æltes dejen godt igennem. Del dejen i 20 stykker.
Smør 16 forme og tril de 16 stykker til kugler og læg dem i formene. Skær de sidst 4 stykker ud i 16 stykker og form dem til små kugler. Lav en fordybning i hver brioche i formene og læg en kugle i. Sæt briocherne til hævning, dækket til med et klæde, i 45 min. Sæt ovnen på 250 grader. Sæt formene på en plade midt i ovnen og bag briocherne i 8-10 min.

Lad briocherne køle af tildækket, så bliver de bløde. Hvis de skal være sprøde, kan de pensles med et sammenpisket æg lige inden bagningen og de køles af utildækket.

Der er meget smør i briocherne, så det er ikke nødvendigt at sætte smør på bordet.

Man kan hvis man vil, udelade parmesanost og hvidløg, alt afhængig af hvilken forret de skal serveres til.

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad