Gulerodsboller
12 boller
25 gr. Gær
1½ dl. Mælk
1 dl. A-38
3 spsk. Olie
1 tsk. Salt
1 tsk. sukker
1 Gulerod
60 gr. Grahamsmel
350 gr. Mel
1 Æg til pensling
Lun mælken (35 grader) og opløs gæren heri. Tilsæt A-38 og olie. Rør salt,
sukker og grahamsmel i.
Riv guleroden fint, der skal være ca. 1 dl. Bland den i dejen sammen med 2/3 af
melet. Rør dejen godt sammen. Tilsæt det resterende mel lidt ad gangen og ælt
dejen glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time. Ælt atter dejen igennem. Del
dejen i 12 stykker og form dem til små aflange boller. Sæt bollerne på en
bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket i 20 min. Sæt ovnen
på 225 grader.
Rids bollerne med en skarp kniv. Pisk ægget sammen og pensl bollerne med det.
Bag bollerne i 15 min. eller til de er gyldne og gennembagte. Lad dem svale af
på en bagerist.
Man kan evt. drysse bollerne med grahamsmel, sesamfrø eller lys birkes efter man
har penslet dem med æg..
Bollerne er bl.a. gode som tilbehør til diverse forretter.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad