Hjemmebagt surbrød med kommen
1 brød

Dette brød er helt perfekt til røget laks. Begynd 2 dage før brødet skal spises.

Surdej:
20 gr. Gær
1 dl. Vand
100 gr. Mel

Dej:
Surdejen
2½ dl. Kærnemælk
2 tsk. Fint salt
1 tsk. Sukker
2½ spsk. Kommen
400 gr. Sigtemel
Æg til pensling

Lun vandet (35 grader) og kom det i en stor skål. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt melet og rør surdejen godt sammen.
Lad surdejen stå lunt og tildækket med plastfolie i 2 døgn. Den skal boble let og lugte syrligt.
Kom kærnemælken i surdejen og rør den ind. Tilsæt salt, sukker og 2 spsk. kommen.
Bland godt og tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt dejen smidig på et letmelet bord. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1½ time.
Ælt dejen let igennem og form den til et aflangt brød. Læg det på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det efterhæve tildækket i ca. ½ time. Sæt ovnen på 225 grader.
Pensl brødet med pisket æg og drys med ½ spsk. kommen. Bag brødet på nederste rille i ovnen. Dæmp varmen til 180 grader og bag brødet i yderligere 45 min.
Lad brødet afkøle, utildækket på en bagerist. Vent med at skære af brødet, til det er helt koldt.

Brødet kan holde sig frisk i flere dage!

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad