Jordbærkager
Roulade:
3 Store æg
120 gr. Sukker
120 gr. Mel
Reven skal af 1 usprøjtet appelsin
2 spsk. Appelsinsaft
1 tsk. Bagepulver
Fyld:
½ kg. Jordbær
1-2 spsk. sukker
Pynt:
3 dl. Piskefløde
250 gr. Jordbær
Sæt ovnen på 225 grader. Lav en form af bagepapir på ca. 30x35 cm. Hold
hjørnerne sammen med clips.
Pisk æggene lyse og lette med sukkeret, bedst med en elpisker.
Tilsæt appelsinskal- og saft. Bland mel og bagepulver og sigt det i, mens der
vendes med let hånd.
Fordel dejen i formen. Sørg for, at den er lige høj over det hele, og at den går
helt ud til hjørner og kanter.
Bag bunden på ovnens midterrille. Rouladebunden skal være gylden og fast, det
tager 10-15 min.
Hav et stykke sukkerdrysset pergamentpapir parat. Vend så straks den bagte
rouladebund herover på. Fugt evt. bagepapiret og lad bunden køle lidt af, inden
papiret trækkes af.
Fyld:
Skyl jordbærrene og befri dem for haser. Mos bærrene let og bland dem med
sukker.
Fordel jordbærmosen over bunden, men ikke helt ud til kanten, så klemmes mosen
ud, når rouladen rulles. Rul forsigtigt, men fast, bunden sammen på den lange
led. Læg rouladen sammen med føjningen nedad.. Rouladen har godt af at trække en
times tid, før den skæres i skiver.
Skær rouladen i passende skiver.
Pisk fløden til skum og sprøjt eller fordel flødeskummet over kagerne. Pynt med
jordbær.
Flødeskummet kan smages til med orangelikør. Kagerne kan yderligere pyntes med
citronmelisse.
Det vil være raffineret at servere et glas kold, halvtør mousserende hvidvin med
et par dråber orangelikør og lidt friskpresset, siet appelsinsaft i.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad