Lemon-marengue-pie

En af de mest populære desserter i USA! Den bages ofte i en porcelænstærteform med høje kanter.

Tærtedej:
150 gr. Mel
100 gr. Smør
1 Æggeblomme
1 spsk. Vand

Fyld:
2 Citroner
1½ dl. Vand
85 gr. Sukker
3 spsk. Maizena
2 Æggeblommer

Marengs:
3 Æggehvider
125 gr. Sukker

Smuldr det kolde smør i melet, til det er grynet. Saml dejen med vand og æggeblomme. Læg den køligt i en times tid.
Ryl dejen ret tyndt ud og beklæd en tærteform,ca. 24 cm. i diameter, med den. Prik dejen med en gaffel og lad den hvile koldt i 15 min. Sæt ovnen på 225 grader.
Forbag tærtebunden ca. 20 min. Lad bunden blive kold.

Fyld:
Pres citronerne, bland saft, vand, sukker og maizena i en gryde. Lad det koge under omrøring, til cremen tykner. Tag gryden fra varmen og rør æggeblommerne i. Lad cremen blive kold.

Marengs:
Pisk æggehviderne meget stive. Tilsæt først 1 spsk. sukker og pisk igen. Tilsæt resten af sukkeret og fortsæt piskningen, til massen er sej. sæt ovnen på 150 grader.

Tærte:
Bred cremen ud over tærtebunden og sprøjt eller bred marengsmassen over. Bag tærten på den nederste rille, til marengsen har fået farve, ca. 15 min.
Tærten kan med fordel bages i en springform. Sørg for, at dejen går helt op ad siderne.

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad