Ølbrød med rosiner og korender
2 brød.

1 Flaske mørkt hvidtøl
ca. 1 1/4 dl. Vand
25 gr. Gær
700-750 gr. Hvedemel
2 tsk. Salt
100 gr. Korender
200 gr. Rosiner
50 gr. Blødt smør eller margarine
1/2 tsk. Stødt allehånde
Sammenpisket æg til pensling

Lun øllet og bland det med vand. Rør gæren glat med væden.
Bland lidt af hvedemelet og alle de øvrige ingredienser i gærvæden. Tilsæt derefter det resterende mel i portioner og ælt alt til en glat dej. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse.
Ælt dejen let igennem og form 2 brød. Læg dem i smurte forme, dæk med fugtige viskestykker og lad brødene hæve i 1 time.
Pensl brødene med æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i 45-50 min.

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad