Cheesecake fra New Orleans
Kagen kan med fordel bages dagen i forvejen.
Bund:
125 gr. Grove usødede kiks
4 spsk. Farin
75 gr. Usaltet smør
Fyld:
200 gr. Flormelis
1 kg. Flødeost
2 1/2 dl. Fløde
1 dl. Citronsaft
Skallen af 1 usprøjtet citron
1 tsk. Vanillesukker
3 Hele store æg (str.L)
3 Æggeblommer
Pecankaramel:
50 gr. Pecannøddekerner
85 gr. Sukker
4 spsk. Vand
Sæt ovnen på 180 grader. Beklæd en springform (23 cm) med bagepapir.
Knus kisksene og bland dem med farin og smeltet smør. Pres det ned i bunden af
formen. Bag bunden i 8 minutter og lad den køle af i formen.
Sæt ovnen på 200 grader. Rør flormelis, flødeost, fløde, citronsaft og fintreven
citronskal, vanillesukker, æggene et ad gangen og æggeblommer til en ensartet
masse. Fyld ostemassen i formen med den forbagte bund. Bag kagen i ca. 40
minutter midt i ovnen.
Knus pecannødderne let med en kagerulle og kom dem på en stegepande sammen med
sukker og vand og bring det i kog. Lad det koge for svag varme, til vandet er
fordampet og sukkeret er tykt og tørt. Skru op for varmen og rør i blandningen,
til sukkeret smelter på ny og bliver blankt og brunt. Kom straks de brændte
nødder over på et stykke bagepapir og skil dem ad med to gafler.
Tag kagen ud af ovnen og drys den med de brændte nødder. Sæt kagen tilbage i
ovnen, luk lågen og sluk for ovnen. Lad kagen stå i den varme ovn, til den er
helt gennembagt og nødderne har afgivet lidt sukker og sat sig fast på
overfladen af kagen.
Lad kagen køle af i formen. Fjern springformens ring, sæt kagen i køleskabet og
lad den blive helt kold, før den serveres.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad