Kirsebærgele´ med frugt
4-6 pers.
3 dl. Sødet kirsebærsaft
6 dl. Vand
14 Blade husblas
1 dl. Kirsebærvin
1 ds Henkogt frugt (ca.1/2kg)
2 Kiwi frugter
2 Æggeblommer
2 spsk. Sukker
1/4 l. Piskefløde
Fortynd kirsebærsaften med 1/2 l. vand og læg husblas i blød i 1 dl. koldt vand
i 5 min. Smelt den over ganske svag varme i vandet og rør den fortyndede
frugtsaft og kirsebærvin i. Hæld saften i en 1-liters randform eller rund
bageform, der er skyllet med vand og drysset med et tyndt lag sukker. Stil
formen koldt og tildækket i mindst 3 timer. Gerne til næste dag. Dyp formen i 3
sek i næsten kogende vand, læg serveringsfadet omvendt over og vend så begge
dele.Hold godt fast og ryst til man kan høre det slipper. Skræl kiwi frugterne
og skær dem i skiver. Bland dem med ds.frugten og pynt. Pisk æggeblommerne
grundigt med sukker, pisk fløden stiv og bland den i æggeblommerne. Server den
luftige råcreme til desserten.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad