Vinkogte pærer med frossen hindbærpuré
4 pers.
½ l. Sød dessertvin (Sauternes)
40 gr. Sukker
½ Citron
Reven skal af ½ usprøjtet appelsin
4 Pærer
250 gr. Hindbær (evt. frosne)
Flormelis
Skræl pærerne, men lad stilken sidde. Læg pærerne i koldt vand tilsat lidt
citronsaft.
Kom vinen i en gryde, tilsæt sukker, saften af ½ citron samt appelsinskal. Lad
det koge i 5 min. Læg pærerne i og lad dem koge i 10-15 min., eller til de er
møre.
Tag forsigtigt pærerne op med en hulske. Kog lagen ind for god varme uden låg,
til der er ca. 2 dl. tilbage. Hæld lagen over pærerne og stil dem koldt.
Kom hindbærerne i en blender. Hvis de er frosne, skal de tø igennem først. Blend
dem sammen med lidt flormelis. Passér pureen gennem en sigte.
Stil pureen i fryseren. Rør af og til, til den har konsistens som en sorbet.
Server en skefuld puré til hver pære og hæld lidt lage over og server straks.
Flødeskum kan serveres i stedet for puré.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad