Artiskoksoufflé
4 pers.

4 Store artiskokker
Salt
Citronskiver

Soufllédej:
6 Artiskokbunde fra dåse
1 spsk. Smør
1½ spsk. Mel
1½ dl. Mælk
½ spsk. Maizena
3 Æg
Salt
Cayennepeber

Skyl artiskokkerne. Vrid stilken af så tæt på bunden som muligt. Skær den øverste tredjedel af de rå artiskokker og skær bundene glatte. Kog artiskokkerne knap møre, 35 min., i letsaltet vand tilsat citronskiver. Lad dem dryppe af med bunden i vejret. Løft skægget og de inderste,tynde blade ud, så artiskokkerne danner små skåle.

Soufflédej:
Lad artiskokbundene fra dåse dryppe af. Del dem et par gange og blend dem til puré. Sæt ovnen på 220 grader.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og rør det glat med melet. Det må ikke tage fave. Undgå gryder af aluminium, der misfarver mad med mælk og æg. Spæd med mælken og lad blandingen koge et par minutter under konstant piskning. Tag gryden fra varmen og lad den køle af.
Del æggene i blommer og hvide. Rør blommerne sammen med maizena og rør blandingen i gryden lidt ad gangen. Smag til med salt og cayennepeber.
Sæt de udhulede artiskokker i et ovnfast fad. Læg en smørklat i hver og dæk til med smurt pergamentpapir. Varm i ovnen.
Pisk hviderne stive. Rør artiskokmosen i saucen og vend forsigtigt hviderne i.
Hæld dejen i de udhulede, varme artiskokker. Bag dem hævede og gyldne på nederste rille, 15-20 min.
Server straks på varme tallerkener.

 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad