Blini
12-14 stk.

2 dl. Mælk
10 gr. Gær
50 gr. Boghvedemel
60 gr. Hvedemel
1 Æg
½ tsk. Fint salt
2 spsk. Creme fraiche
Smør til stegning

Lun mælken (35 grader) og opløs gæren i lidt af mælken. Del ægget og rør blommen i sammen med resten af mælken (gem hviden). Tilsæt begge melsorter. Pisk dejen glat og tyk. Kom derefter salt og creme fraiche i.
Lad dejen hæve i ca. 1 time. Rør den sammen igen. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen, straks før blinierne skal bages.
Smelt lidt smør på panden og steg blinierne ca. 3 min. på hver side. De skal være gyldne og gennemstegte.

De færdigstegte blinier kan holdes varme i ovnen ved 100 grader.
Server dem lune med creme fraiche, kaviar, røgede laksestimler, rå løg og dild.

 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad