Broccolisoufflé
4 pers.
ca. 500 gr. Broccoli
1 1/4 dl. Mælk
1 1/4 dl. Grønsagsvand
50 gr. Mel
100 gr. Reven ost (evt.75 ge. Cheddar+25 gr. Grana)
3 Æggeblommer
5 Æggehvider
2 spsk. Rasp
Muskat og cayennepeber
Salt og peber
Del broccolien i stilke og buketter. Snit stilkene fint og kog dem i vand uden
salt i 5 min. Tilsæt buketterne og kog dem med i 5 min. uden låg. Hæld vandet
fra, men gem det.
Pisk koldt mælk, mel og grønsagsvand sammen i en gryde og bring det i kog under
piskning.. Tag gryden af varmen og rør osten i. Afkøl dejen lidt og rør
æggeblommerne i. Smag til med lidt reven muskatnød og en anelse cayennepeber.
Broccolibuketterne hakkes fint og vendes i dejen sammen med stilkene. Hviderne
piskes stive og vendes forsigtigt i dejen.
En stor soufflé form smøres og drysses med rasp. Dejen kommes i og souffléen
bages ved 200 grader i 30 min.
Serveres omgående.
Lad være med at åbne ovnen før tid....for så falder den sammen...
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad