Geddeterrine med ål og pære
4-6 pers.

400 gr. Geddefilet
200 gr. Røget ål
1 Stor pære
1 1/2 tsk. Salt
1/2 tsk. Friskkværnet hvid peber
1/4 tsk. Cayennepeber
1 spsk. kartoffelmel
1 spsk. Mel
2 Æg
3 dl. Piskefløde

Salat:
2 Store pærer
1 spsl. Hvidvinseddike
1 dl. Olivenolie
Salt og peber
1 bdt. Bredbladet persille

Del geddefileten i mindre stykker og blend dem med salt, krydderier og mel. Tilsæt æggene et ad gangen og blend til en ensartet masse. Tilsæt fløden lidt ad gangen og blend nogle sekunder.
Fjern skind og ben fra ålen og skær kødet i aflange stykker. Skræl pæren og skær den i aflange stænger på 1 cm. i diameter.
Sæt ovnen på 200 grader og stil en bradepande med vand, der skal gå 2/3 op ad formen, på den nederste rille i ovnen. Smør en aflang form på ca. 1 1/2 l. og læg et ca. 2 cm. tyk lag geddefars i bunden. Læg åle- og pærestykker i og slut med geddefars. Glat overfladen og dæk formen med låg eller alu-folie.
Sæt formen i det forvarmede vandbad og bag terrinen i ca. 1 time. Lad terrinen køle helt af, inden den vendes ud af formen.

Salat:
Skyl pærerne, fjern kernehuset og skær kødet i meget tynde skiver. Rør olie og eddike sammen, smag til med salt og peber, hæld dressingen over over pærerne og pynt med persilleblade.
Skær terrinen i skiver og portionsanret den med salaten.

 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad