Grønsagsfyldte kartofler med skalotteløg
4 pers

4 Store kartofler
2 stk. Gulerødder
2 stk. Squash
2 stk. Bladselleri
2 stk. Skalotteløg
1 glas Hvidvin
2 spsk. Piskefløde
100 gr. Smør

Skræl kartoflerne, skær låg af og læg det til side og udhul kartoflerne. Rens de øvrige grønsager og skær dem i små tern. Lad dem snurre i smør i ca. 8 min. under omrøring.
Fyld blandingen i kartoflerne, dæk med låget og pak dem hver især ind i staniol. Sæt dem i et ildfast fad og bag dem i ovnen ved 180 grader i 1/2 time. (45 min. hvis de er meget store)
Imens laves saucen:
Løgene pilles, hakkes og hældes i i en kasserolle sammen med hvidvinen. Tilsæt smør og fløde og kog den under omrøring til den er jævn.
Tag kartoflerne ud af ovnen, pak dem ud af staniolen, fjern lågene og hæld en skefuld sauce over hver af dem.
Kan bruges som forret, men er også god som tilbehør.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad