Ærtemousse
Velegnet til buffet

250 gr. Bælgede ærter
2 1/2 dl. Piskefløde
50 gr. Parmesanost
1 bl. Husblas
Olie
Salt og peber
Desuden til pynt:
Tomater
Basilikum
Peberfrugter

De bælgede ærter koges og lægges til tørre på en serviet, derefter presses de gennem en sigte. I en kasserolle varmes lidt af fløden og den udlødte husblas smeltes heri. Resten af fløden piskes til skum. Fløden med husblasen i, hældes i de purerede ærter. Parmesanost og flødeskum røres i og det hele blandes til en let masse.
Moussen hældes i en smurt form og stilles i køleskab i mindst 4 timer.
Derefter vendes den ud på et serveringsfad og pyntes så efter behag.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad