Grønsager i hvidvinsgelé
8 pers.

1½ l. Grønsagsbouillon
½ l. Hvidvin
10 Blade husblas
2 Gulerødder
1 Skive selleri
150 gr. Grønne bønner
2 Jordskokker
1 Courgette
8 Forårsløg eller 2 porrer
1 Savoykål

Rens og skræl grønsagerne. Skyl dem godt. Skær gulerødder, selleri, jordskokker i ½ cm. tynde stave og courgetten i halvmåner. Del forårsløgene (porrer) i stykker, der passer til formen. Kog alle grønsagerne møre, hver for sig i grønsagsbouillonen.
Tag de pæneste blade fra savoykålen og skær den tynde midterribbe af. Giv bladene et hurtigt opkog og skyl dem i koldt vand.
Beklæd en 2 liters form med kålbladene. Fordel grønsagerne i formen.
Si bouillonen fint og kog den ind. Tilsæt hvidvinen. Der skal være 1 liter væske.
Læg husblasen i blød i rigeligt koldt vand i 8-10 min. Tryk husblasen fri for væde og opløs den i bouillonen. Lad den køle af. Hæld den over grønsagerne i formen og stil den i køleskabet mindst 6 timer, gerne til næste dag.
Løsn forsigtigt geleén rundt i kanten med en kniv, hold formen KORT i varmt vand og vend den ud på et fad.
Server kogte forårsløg til. En god mayonnaise smagt til med citronsaft og hakkede krydderurter kan serveres til. En skive god brød er heller ikke dårligt til.
Server en god kold hvidvin til.



 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad