Sild med sennepssauce

Sildene:
300g små frosne sildefileter
4 dl. vand
1 dl. Lagereddike
½ spsk. salt

Skyld de optøede sild, del dem i enkeltfileter, og træk skindet af dem. Bland vand med eddike og salt. Rør, til saltet er opløst, læg fileterne i lagen, og stil dem koldt i mindst 6 timer og højst 1 døgn. Derefter afdryppes sildene.

Sennepssauce:
1 dl. mild, sød sennep
½ dl. rå rørsukker
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
¼ tsk. kværnet hvid peber
1½ dl. majsolie
1 dl. hakket dild

Bland in en skål alle ingredienser til marinade undtagen olie og dild. Rør, til sukkeret er opløst. Pisk lidt efter lidt olien i, og rør til sidst dild i saucen.
Læg de afdryppede sildefileter i saucen, og stil den koldt til næste dag.

PS. Saucen kan også bruges til gravet laks.

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad