Spegesild med porrer
8 pers.

8 Spegesildefileter
ca. 8 dl. Lagereddike
1 dl. Vand
200-225 gr. Sukker
1 tsk. Hele hvide peberkorn
2 Rødløg
2 Porrer
2 spsk. Letknuste allehånde

Læg sildefileterne i en stor skål, hæld rigeligt koldt vand ved og lad dem trække ½-1 døgn, alt efter hvor salte de er ved købet. Skift vandet et par gange og smag på det. Når udvandingsvandet smager behageligt og vel saltet, er silden klar.
Kog eddike, vand, sukker og peberkorn, til sukkeret er opløst. Lad lagen blive HELT kold!
Pil løgene og hak dem groft. Rens og skyl porrerne godt og skær dem i ringe. Tør de udvandede sildefileter og skær dem i passende stykker. Læg dem i en glaskrukke sammen med rødløg, porrer og allehånde og hæld den helt kolde lage over.
Lad sildene trække i køleskabet i mindst et par døgn.

 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad