Syltede sild med dild
8 pers.

½ kg. Rensede ferske sildefileter

Eddikelage:
6 dl. Lagereddike
40 gr. Salt

Krydderlage:
12 Hele allehånde
12 Sorte peberkorn
4 dl. Lagereddike
2 dl. Vand
170 Gr. Sukker
2-3 Laurbærblade
1 tsk. Salt
2 almindelige løg
2 Rødløg
2 bdt. dild

Eddikelage:
Bland eddike og salt og rør, så saltet opløses, eller giv lagen et opkog og lad den blive helt kold. Hæld lagen over sildene. Lad dem trække i køleskab, løst tildækket i 1 døgn.

Krydderlage:
Knus allehånde og peberkorn let og kom krydderierne i en gryde sammen med eddike, vand, sukker, laurbærblade og salt. Bring lagen i kog og lad den koge ved svag varme, til sukkeret er helt opløst. Lad lagen blive helt kold.
Tag sildene op ad eddikelagen, skyl dem i koldt vand og tør dem. Skær dem i passende stykker.
Pil og hak løgene. Skyl og hak dilden og læg sild, løg og dild lagvis i en glaskrukke. Hæld den helt afkølede krydderlage over sildene og læg let pres over, så de forbliver under lagen. Dæk krukke med låg og sæt den i køleskabet i 2-3 døgn.

Server sildene med kogte kartofler. Eller med groft rugbrød og rå æggeblomme.

 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad