Fårekølle på spid
4 pers.

1 Fårekølle 2-2½ kg
3-4 Fed Hvidløg
2 Tomater
Basilikum, merian og timian
Olie
Salt og peber

Til grillstegning bør man forsigtigt fjerne benet fra kødet, hvorefter det snøres sammen som en rullesteg.

Hvidløgsfeddene skrælles og snittes på langs. Hvert stykke hvidløg gemmes ind i et stykke tomat. Skindet på løsnes rundt omkring, så hvidløgstomatstykkerne kan stikkes ind i lommerne. Stegen gnides derefter med krydderier og olie.
På et drejespid og under stadig pensling med olie skal en fårekølle stege ca. 60 min pr. kg. kød, så det kræver en grill, der kan holde varme så længe. Kort inden kødet er færdigstegt, krydres det med salt og peber. Stegen skal endelig hvile, inden det skæres ud, så saften kan sætte sig.
Som tilbehør serveres ris eller bagte kartofler med en blandet salat af f.eks. agurk, tomat, aubergine og champignoner eller en stor portion grønne bønner. En let rødvin passer til.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad