Grillede kalvenyrer
4 pers.
4 Små kalvenyrer
Olie
Salt og peber
Evt. cognac eller calvados
Kalvenyrerne skæres igennem på langs, men dog sådan, at de stadig hænger sammen.
De renses godt for fedt og årer, hvorefter de udvandes i 30 min. For at de ikke
skal krølle sig sammen under stegningen, stikkes nogle tandstikkere fladt ind
gennem nyrerne, så de to halvdele ligger fladt som en opslået bog. Pensles godt
over det hele med olie og grilles på en meget varm rist i 4-6 min. på hver side.
De må gerne være let rødlige indvendig. Krydres med salt og peber.
Nyrerne kan evt. flamberes med cognac eller calvados.
Som tilbehør kan enbefales flûtes eller ris med løgringe eller champignoner
eller en skål grøn salat.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad