Roastbeef på grill
4 pers.

750-1 kg velhængt oksefilet (tyndsteg eller oksehøjrebsfilet)
½ dl. Olie
½ Fed knust hvidløg
Salt og peber

Snør roastbeefen - eller bed slagteren gøre det -og anbring den på et roterende grillspid i relativ god afstand fra gløder eller grillelement. Lad den grille mellem 25 og 35 min., alt efter hvor rødt man kan lide kødet. Pensl det af og til med den hvidløgskrydrede olie- ikke for meget, for så drypper fedtstoffet og branker.
Lad roastbeefen stå nogle min. efter, at grillspiddet er taget af den.
Byd evt. smør, rørt med fintreven peberrod og lidt citronsaft til.
En god kartoffelsalat, en bagt kartoffel eller pommes frites er godt tilbehør.

Culotte kan tilberedes på samme måde, men skal ikke snøres først. Den kan også grilles på rist. 1 kg. culotte skal grille ca. 45 min - altså 10 min. længere end roastbeefen.


Grillet majs er godt til.Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad