Flamberede lammekoteletter
4 pers.
8 Enkelte eller 4 dobbelte lammekoteletter
Olie
1 Fed hvidløg
2 Store løg
250 gr. Champignons
1 bdt. Persille
40 gr. Smør
1/2 dl. Raki (tyrkisk anis-snaps) eller Grappa (brandy af druekvas)
Salt og peber
Rosmarin
1 1/4 dl. Halvtør rødvin
1 1/4 dl. Bouillon
1 spsk. Mel
Lidt citronsaft
Befri lammekoteletterne for overflødigt fedt (ikke det hele!) og snit dem let i
kanten. Løsn dem lidt fra benet, så bliver kødet hurigere færdigt.
Pensl koteletterne med lidt olie og gnid dem med et overskåret hvidløgsfed.
Dette kan med fordel ske i god tid, gerne dagen før, hvis kødet står koldt. Tag
koteletterne ud af køleskabet i god tid inden stegningen.
Pil løgene og skær dem i små terninger, gør svampene i stand og skær dem i tynde
skiver. Skyl og hak persillen. Kom halvdelen af smørret i flamberingspanden og
lad det blive godt varmt. Vend koteletterne i smørret, når det er bruset af, og
brun dem godt på begge sider. De skal ikke steges helt færdige.
Hæld spiritussen over og flambér. Krydr med salt og peber og sæt koteletterne
til side på et opvarmet tildækket fad. Kom det resterende smør på panden. Snur
løg og champignons heri i nogle min., og tilsæt så persille, rødvinen rørt
sammen med melet, bouillon og lidt citronsaft. Krydr med salt og peber og lad
det koge op. Varm koteletterne igennem i denne herlige sauce og server sammen
med lune flûtes, karry-ris og grøn salat.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad