Hyrdekoteletter (kun til el-grill)
4 pers.

Denne ret er en specialitet fra Provence - en rigtig herreret!!!

Lammekoteletterne befries for overflødigt fedt og løsnes let fra benene for at lette grilleringen. De krydres derefter med rigeligt merian eller oregano og overhældes med olie, hvorefter de skal hvile i køleskab i 24 timer under låg. Tages ud i god tid før stegningen, da de ikke må lægges iskolde på grillen. Hvidløg og løg skrælles, snittes fint og steges gyldne på panden, hvorefter salt og peber tilsættes. Koteletterne grilles på begge sider, krydres med salt og peber, hvorefter de stegte løg spredes ud over dem. Et stykke roquefort kan lægges øverst. Koteletterne lægges tilbage på grillristen et øjeblik.
Denne ret egner sig ikke til havegrill, da den kræver overvarme.
Det bedste tilbehør til koteletterne er flûte og grøn salat bestående af salatblade, agurk, tomat, grøn peber og oliven, overhældt med en god krydret dressing.
 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad