Kyllingebryst med appelsinsauce
4 pers.
Denne opskrift er en billigere variation af den klassiske and á l'orange.
4 Kyllingebrystfileter (600 gr. i alt)
Salt og peber
1-2 spsk. Smør
3 Appelsiner (den ene skal være usprøjtet)
2 spsk. Sukker
2 spsk. Hvidvinseddike
2-3 dl. Hønsebouillon
1 tsk. Maizenamel
Skær tynde strimler af den usprøjtede appelsinskal. Smelt 1 spsk. sukker med en
dråbe vand og lad appelsinstrimlerne karamellisere heri. Pres appelsinsaften i
og lad det småkoge i ca. 30 minutter.
Skræl den anden appelsin omhyggeligt, den hvide hinde skal fjernes helt. Skær
appelsinfileterne helt fri for hinder. Pres den sidste appelsin.
Smelt 1 spsk. sukker med en dråbe vand og lad det karamellisere let. Tilsæt
eddike og lad det koge ind. Tilsæt appelsinsaft og bouillon, kog det op og jævn
med maizenamel.
Krydr kyllingebrystfileterne med salt og peber. Steg dem gyldne i lidt smør på
panden ca. 5 minutter på hver side. De skal være helt gennemstegte, men stadig
saftige. Tag kødet af panden og lad dem hvile tildækket et par minutter, inden
de skæres i skiver.
Læg kødskiverne på varme tallerkener. Læg appelsinfileterne i saucen, varm dem
igennem og læg dem ved kødet. Pynt med appelsinstrimler og server straks med nye
kartofler til.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad