Rødvinsbraiseret oksemørbrad
4 pers.
Sørg for at kødet har køkkentemperatur, når stegningen påbegyndes!!!
3/4 kg. Oksemørbrad af midterstykket
Sort peber
10 Skalotteløg
10 Fed hvidløg
10 Små champignoner
2 psk. Smør
Salt
2 dl. Rødvin
2 dl. Vand
1 tsk. Maizena
Tilbehør:
300 gr. Grøn båndspaghetti
Gå kødet efter for sener. Når midterstykket er bedst, er det fordi, mørbraden er
tyndest i enderne, der derfor kan blive stegt for meget.
Giv løg og hvidløgsfed et opkog og pil dem. Rens champignonerne.
Krydr oksekødet med friskkværnet peber. Brun det på alle sider i en stegegryde.
Krydr kødet med salt og brun champignoner, løg og hvidløg let i stegesmørret.
Tag derpå champignoner, løg og hvidløg op.
Tilsæt vin og vand. Læg låg på gryden og lad kødet braisere i 10-15 min. Vend
det, når halvdelen af stegetiden er gået, og kom hvidløgsfeddene ved. Kog
båndspaghettien ifølge anvisningen på emballagen.
Tag kødet op og pak det ind i folie. Lad det hvile i 5-10 min. før det skæres
ud.
Rør maizenamel ud i lidt koldt vand og pisk det i saucen. Kom løg og
champignoner i og kog det igennem for svag varme.
Smag saucen til med salt og peber.
Skær kødet i skiver. Lad spaghettien dryppe af. Server
løg-hvidløg-champignonsauce til.
Fordel løg, hvidløg, champignoner og spaghetti på tallerkener. Hæld saucen ved
og læg kødet ovenpå. Rør en klat smør i den færdigkogte spaghetti, så klistrer
den ikke så nemt sammen.
Retten er som skabt til et godt glas rødvin. Det kan f.eks. være en Chianti
Classico, en Rioja Gran Reserva eller en Cru Bourgeois fra Médoc i Bordeaux.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad