Skaldyr i hvidvinssauce
4 pers.

Her er brugt både hummere og jomfruhummere, men store dypfrosne rejer med skal, kan også bruges. Beregn 1 kg. rejer med skal.

1 Nykogt hummer (ca.700 gr) eller 2 frosne (á ca.400 gr)
8 Jomfryhummere (frosne)
evt. 1 spsk. Cognac

Sauce:
2 spsk. Smør
1 Chalotteløg
1 Fed hvidløg
1 tsk. Konc. tomatpuré
2 dl. Tør hvidvin
2 dl. Fiskebouillon
2 dl. Piskefløde
Saft og skal af 1 usprøjtet appelsin
Salt
1 knsp. Cayennepeber

Lad den frosne hummere tø langsomt op i køleskabet. Det tager ca. 1 døgn. Pil kødet ud af skallerne og del kødet i passende stykker. Læg dem i en skål og hæld evt. 1 spsk. cognac over (kan anbefales)

Sauce:
Pil og hak løgene fint. Svits dem klare i en tykbundet gryde. Rør tomatpuré, hvidvin og bouillon i og lad det koge under låg i ca. 15 min.
Si saucen og hæld den tilbage i gryden. Kom piskefløde, appelsinsaft og det meste af appelsinskallen i gryden og lad saucen koge igennem. Smag til med salt og cayennepeber.
Læg skaldyrene i saucen og lad dem varme igennem, ikke for længe, så bliver de seje.

Saucen kan jævnes med en smørbolle.
Server blancherede blegselleri samt strimler af porre til samt kogt ris.

En god, tør champagne, vil gøre måltidet til en uforglemmelig oplevelse. En hvid Châteauneuf-du-Pape er også velegnet.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad