Tagliatelle med champignonsauce.
4 pers.

500 gr. Markchampignoner
125 gr. Bacon i skiver
4 spsk. Revet parmesanost
35 gr. Smør
3 dl. Piskefløde/Lidt vand
Tagliatelle svarende til 4 pers

Tagliatelle = Båndspagetti

Skær de rensede champignoner i tynde skiver eller hak dem groft. Skær bacon i tern og rist dem på en tør pande. Steg derpå champignonerne i baconfedtet tilsat lidt smør. Når de har snurret i 5-10 min., spædes der med fløde lidt efter lidt. Evt. lidt vand. Lad det snurre til det er en tyk lækker sauce. Tilsæt 1 spsk af den revede ost og de stegte baconterninger. Kog tagliatellen i rigeligt letsaltet vand med lidt olie i i ca. 8 min. Lad den dryppe godt af. Hæld den i et varmt fad og fordel saucen over og drys resten af osten over. Serveres med en skål grøn salat til.

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad