Asparges Polonaise
4 pers.
1 kg. Hvide asparges (friske eller frosne)
75 gr. Smør
1½ dl. Usødet rasp
2 Hårdkogte æg
4 spsk. Finthakket persille
Salt
Skræl aspargesene fra hoved mod fod. Bryd den træede ende af. Kog skræller og
træede ender i letsaltet vand. Lad det koge i ca. 10 min. Si det.
Bind aspargesene i bundter med ufarvet bomuldsgarn. Kog dem i lagen i 6-7 min.
Tag dem op og lad dem dryppe af og dæk dem et rent klæde.
Smelt det meste af smørret i en lille gryde. Varm resten på en pande og rist
raspen sprød for god varme.
Anbring aspargesene på et varmt fad. Hæld det smeltede smør over. Drys med
hakket persille, hakket hårdkogte æg og endelig med den sprøde rasp.
Server straks.
Følg anvisningen på emballagen, hvis er bruges frosne asparges. Grønne asparges
kan også bruges - de skal ikke skrælles, og kogetiden er ca. den halve.
Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad