Flamberet bouillabaisse
4 pers.
4 Portioner bouillabaisse (fra dåse)
200 gr. Røget fisk (ål, sild, makrel)
1 spsk. Olie
1 Lille glas cognac
Hvis man ikke har tid og lyst til at lave bouillabaissen fra bunden af, kan man
nøjes med den fra dåse.
Suppen hældes op i opvarmede suppetallerkner og fisken - gerne alle tre arter -
befries for hoved og hale. Skindet fjernes. Små stykker røget fisk brunes nu i
flamberpanden over fyrfadet, cognac hældes over og panden holdes lidt på skrå,
så flammerne fænger og kommer til at dække hele panden.
Fordel til sidst de brændende fiskestykker i suppen.
Serveres med lune flûtes til.
Tulle's opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad