Mulligatawny
5-6 pers.

1/2 kg. Lammekød uden ben (bov eller kølle)
2 Løg
2 Fed hvidløg
1 Stort syrligt æble (B.Boskop)
1/2 Citron
50 gr. Smør
1 1/2 spsk. Mild karry
1 1/2 l. Hønsebouillon
2 Gulerødder
2-3 Stængler bladselleri
2 Porrer
1/4 l. Piskefløde
Cayennepeber
Salt

Skær lammekødet i 2 cm store terninger. Pil løg og hvidløg og del dem et par gange. Skræl æblet, del det i to og fjern kernehuset. Riv den halvdel groft og dryp både det revne og det halve æbler med citronsaft.
Smelt smørret i en stor tykbundet gryde. Svits karryen kort, så frigøres smagen bedst, og vend løgene heri, til de er klare. De må ikke tage farve. Vend det revne æble i og lad det snurre med i nogle minutter.
Læg kødet i gryden, vend det, til det har skiftet farve. Hæld bouillonen over, lad det koge op, skum suppen og lad den koge for svage varme, under låg i 45-60 min.
Gør gulerødder, blegselleristænger og porrer i stand. Skær dem i tynde skiver. Skær det halve æble i terninger.
Kog grønsagerne i letsaltet vand i ca. 5 min., de skal stadig være sprøde.
Tag kødstykkerne op af suppen og si den. Kom den tilbage i gryden og tilsæt piskefløde. Lad det koge godt igennem og smag til med salt og cayennepeber.
Kom kød og grønsager i suppen, varm det godt og server med ristet landbrød.

 

Tulle's opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad