Pastinaksuppe
4 pers.
1/2 kg. Pastinakker
1 Porre (150gr)
1 Fed hakket hvidløg
1 spsk. Olivenolie
1 dl. Hvidvin
1 l. Okse- eller kalvebouillon
1 dl. Fløde 13%
Salt og friskværnet peber
Skær pastinakkerne i terninger. Skær porren i tynde ringe. Svits dem i olie i en
gryde, uden at de bliver brune. Tilsæt hvidvin og lad det koge lidt ind. Hæld
bouillon ved, læg låg på og lad suppen simre for svag varme i ca. 1/2 time.
Grønsagerne skal være meget møre!
Blend suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt fløden og varm suppen igennem
og smag til med salt og peber.
Serveres med flûtes til.
Tulle's opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad