Bearnaise-essens

10-12 Miniløg
Et stykke peberrod (6-8 cm)
3 Laurbærblade
2 Små timiankviste
2 bdt. Persille
1 Brev kørvel
10-12 Løvstikkeblade (eller sellerigrønt)
1 Lille bdt. citronmelisse
1 Lille bdt. estragonblade
1 tsk. Hel allehånde
1 tsk. Paprika
12-14 Hvide peberkorn
1 Flækket hvidløgsfed
3/4 l. Vin-eddike
1/4 l. Tør hvidvin

Miniløgene hakkes, peberroden skrælles og snittes, laurbærblade og timiankviste knuses let.
Alle krydderierne hakkes, og hvorefter det hele sammen med eddike og hvidvin, blandes i gryden.
Sættes over varmen og koger under låg og ved svagt blus i en times tid.
Derefter sies det gennem et kaffefilter. Bringes i kog igen, og skal denne gang koge kraftigt, og uden låg på gryden til essensen næsten er kogt ned til det halve.
Hældes straks på flasker og tilbindes.

Kan anvendes efter en måneds forløb, men vinder i smag ved lagring.
Bearnaise-essens kan bruges til andet end den berømte sauce. Den er anvendelig både i salater, mayonnaise (prøv f.eks. at smage en kartoffel-mayonnaisesalat til med essensen) forskellige lyse saucer og marinader.


 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad