Chilisauce

1½ kg. Meget modne røde tomater
2 Røde peberfrugter
2 Grønne peberfrugter
250 gr. Rødløg
6-8 Miniløg
150 gr. Puddersukker
½ l. Vineddike
4 Røde tørrede chilipebre
1 spsk. Salt
1 tsk. Paprika
1 tsk. Stødt nellike
2 tsk. Kanel
1 tsk. Sellerifrø
2 tsk. Grønne madagascarpeberkorn

Tomaterne skoldes, flåes og snittes i småstykker. De rensede peberfrugter snittes ligeledes, og de pillede rødløg og miniløg hakkes groft.
Det hele blendes sammen med chilipebre.
Det hele kommes i en gryde og bringes i kog. Puddersukker og vineddike tilsættes og alt koger over svag varme, uden låg, i ca. 1 time.
Krydderierne tilsættes og der koges yderligere til massen begynder at blive jævn. Der skal af og til røres kraftigt i gryden, for at undgå at det brænder på, hvilket nemt kan ske.
Chilisaucen kan evt. sies, hvis man vil være fri for kerner.
Fyldes på skoldede glas og tilbindes straks.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad