Cornichons

1 kg Små drueagurker (max 4-5 cm lange)

Saltlage:
1 l. Vand
200 gr. Salt

Eddikelage:
1½ dl. Hvidvinseddike
20 Sylteløg
4 Fed hvidløg
2 Tørrede chilipebre
1 bdt. Dild
4-5 Kviste estragon
3 Laurbærblade
Konserveringsvæske

Vask agurkerne i koldt vand. Kog saltlagen op og lad den blive helt kold.
Læg agurkerne i saltlagen og lad dem stå til næste dag.
Pil sylteløgene. Hæld eddiken i en gryde, tilsæt pillede, delte hvidløgsfed, chilipebre, dild, estragon og laurbærblade.
Bring eddikelagen i kog og kog sylteløgene heri i 3 min. Tag dem op.
Vask og skyl et glas. Tag agurkerne op af saltlagen og skyl dem i koldt vand og tør dem. Læg dem i glasset med løgene.
Tag eddikelagen af varmen og tilsæt konserveringsvæske ifølge anvisningen på emballagen. Hæld den varme lage over agurkerne og luk straks glasset. Lad agurkerne trække i mindst 3 uger, før der spises af dem.

Frisk fennikeltop kan erstatte dilden. Sylteløgene kan udelades. Det er en god idé at lægge chilipebrene i en gazepose, så er de nemmere at fjerne, hvis smagen bliver for stærk under lagringen.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad