Kirsebærsyltetøj med valnødder

Man kan skære ned på sukkermængden efter personlig smag, bare man så tilsætter konserveringsmiddel.

1 kg. Spisekirsebær (udstenet vægt)
1 kg. Syltekirsebær (udstenet vægt)
200 gr. Hakkede valnøddekerner
2 kg. Sukker
2 Appelsiner
1 dl. Cognac
evt. Geleringsmiddel ( følg anvisning på pakken)

De to slags kirsebær skylles og skal dryppe grundigt af, inden de udstenes og lægges i en stor stentøjskrukke.
Rør valnøddekerne og sukker i og lad blandingen trække tildækket et køligt sted natten over.
Den næste dag bringes kirsebærblandingen i kog for jævn varme og får lov at simre ganske sagte, til bærrene er helt bløde.
Hvis syltetøjet er meget tyndtflydende, kan man tilsætte geleringsmiddel, som skal koge med det sidste par minutter.
Imens børstes appelsinerne grundigt under rindende varmt vand, tørres og skrælles meget tyndt. Pres saften ud og skær skallen i tynde strimler, som røres i syltetøjet, når bærrene er helt bløde.
Derefter skal syltetøjet koge yderligere 30 sekunder for kraftig varme.
Fjern eventuelt skum, tag gryden af blusset og rør appelsinsaft og cognac i.
Hæld det varme syltetøj i varme, rengjorte glas med skruelåg. Luk glassene, sæt etiketter på og lad syltetøjet køle helt af.
Vend op og ned på glassene i løbet af afkølningstiden, så bær, nødder og appelsinskal fordeler sig regelmæssigt.
Kan holde sig i 6 måneder.
 


Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad