Pærer i sirup

2 kg. Modne, faste aflange pærer
2½ l. Vand
4 spsk. Eddike
1 stk. Hel kanel
6 Kryddernelliker
1 Lille stykke tørret ingefær (2 cm)
10 Hele allehånde
3/4 l. Rødvin
½ l. Vand
500 gr. Sukker

Skræl pærerne hele og fjern blomsten, men lad stilken blive siddende.
Bland 2½ l. vand med eddike i en skål og læg pærerne heri, efterhånden som de bliver skrællet, så de ikke bliver brune.
Bræk kanelstangen over et par gange og kom stykkerne i en gazepose sammen med kryddernelliker, ingefær og allehånde. Man kan også pakke krydderierne ind i et kaffefilter og binde det sammen til en pose.
Bland rødvin, 1/4 l. vand og sukker i en stor gryde, læg krydderiposen i og giv det hele et hurtigt opkog for rask varme.
Så lægges pærerne i og skal koge ganske sagte under låg i 10 min. Derefter tages de op med en hulske og stilles tæt sammen med stilkene opad i de klargjorte glas.
Tag krydderiposen op af lagen og hæld lagen over pærerne. Den må ikke gå højere op end ca. 2½ cm. under glassets kant.
Luk glassene og henkog pærerne i 30 min. ved 80 grader.
Når glassene er kølet helt af, stilles de til opbevaring et mørkt og køligt sted.
Kan holde sig i 1 år.

Smager godt til:
Vildt og kogt sprængt oksebryst.

Hvis man serverer pærerne til vildt, halveres de og fyldes med syltede tyttebær.


 


Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad