Syltede asier 2

5 Mellemstore asier
1½ l. Eddike
½ kg. Puddersukker
125 gr. Miniløg
5-6 Laurbærblade
3 spsk. Blandede syltekrydderier
50 gr. Hel ingefær
1½ spsk. Konserveringsvæske

Asierne skylles, skrælles, flækkes og kerne skrabes omhyggeligt ud med en spiseske. Drysses med 200 gr. salt og henstilles et døgn.
Tages op, aftørres grundigt og asierne snittes på tværs i smalle strimler.
Lægges derefter i en krukke sammen med de pillede miniløg.
Eddike og puddersukker bringes i kog, krydderierne tilsættes, og lagen koger indtil den er sirupsagtig.
Grundet tilsætningen af puddersukker er kogetiden lidt længere, end når der anvendes melis.
Når lagen er færdigkogt, tages gryden fra varmen og konserveringsvæsken røres i.
Lagen, der skal være kogende, hældes over asie-strimlerne og krukken tilbindes straks.
 

 

Tulle' opskrifter - http://www.greiersen.dk/mad